
Indlæser
Fredag d. 2. februar 2024 kl. 09:00 til 15:00
Lørdag d. 27. januar 2024 kl. 23:00
Odense Kommune, Festsalen,
Flakhaven 2,
5000 Odense
Odense Kommune, Festsalen
Flakhaven 2
5000 Odense
Skal du med til Pårørendedagen 2024?
Som altid fejrer Pårørende i Danmark d. 2.2. med en temakonference, og denne gang er det Odense Kommune, der som medvært blandt andet lægger hus til.
Temaet er pårørende med minoritets-etnisk baggrund. Dagen byder på spændende oplæg, samtaler og reflektioner.
· Dorthe S. Nielsen, som er sygeplejerske og professor i sårbarhed, forsker i udfordringer og behov hos pårørende, som skal navigere gennem sprogbarrierer og kulturelle misforståelser i sundhedsvæsnet.
· Nadia el-Gendi, selvstændig konsulent, har specialiseret sig i kulturmøder, sygdomsforståelser og kommunikation. Hun arbejder med at forbedre samarbejdet mellem sundhedsprofessionelle, patienter og pårørende med en anden kulturbaggrund – til fordel for alle parter.
· Anika Liversage, seniorforsker ved ViVe, har gennemført et stort studie blandt migrantfamilier fra Tyrkiet, hvor pårørende ofte involveres af kommunerne i forskellige former for omsorgsløsninger, hvilket kan opleves som et stort og belastende ansvar.
· Naveed Baig, som er Ph.D. studerende og tidligere hospitalsimam, udforsker den kulturelle og familiemæssige baggrund, på hvilken pårørenderollen udspilles.
· Københavns Kommune har oprettet en særlig gruppe for pårørende med minoritets-etnisk baggrund. Det skal vi høre om fra gruppens facilitator, antropolog Nanna Kold, og fra nogle af deltagerne i gruppen.
· Og som afrunding vil Brian Dybro, formand for Ældre- og Handicapudvalget i Odense Kommune, og regionsrådsmedlem Simon Sharif Chowdry fra Region Syd reflektere over dagens input af viden og erfaring for at pege på, hvor der er behov og mulighed for politisk handling.
Vi håber at se dig til en dag fuld af ny viden, gode diskussioner og masser af netværk med både pårørende og fagfolk. Det endelige program lægges op i november, men du kan booke din plads allerede nu.
Der er i øvrigt også åbent for, at deltagere kan booke en informationsstand. Kontakt anja@paaroer.dk for priser og muligheder.
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Din tilmelding til arrangementet bliver håndteret med NemTilmeld - det nemme tilmeldingssystem for medlemsorganisationer, der afholder arrangementer. Prøv det selv til et valgfrit arrangement for 0 kr.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponseret NemTilmeld konto
Pårørende i Danmark
Tlf: +45 50696260
anja@paaroer.dk
Pårørende i Danmark
Tlf: +45 50696260
anja@paaroer.dk